Kunst & Håndværk

I marts udstiller Kety Zubeil malerier i galleriet. Der ferniseres lørdag d 4.3 og udstillingen kan ses hele måneden i åbningstiden. ketty vil være tilstede og det håber vi selvfølgelig også, at du er.

Ketty Zubeil fortæller om sig selv og sit arbejde:

Jeg er født og opvokset på den vestlige side af Jylland. Med første kreative erfaring i Sønderborg som modist. Derefter fortsatte mit kreative virke i Kerteminde, på seminariet for kunst og håndværk på tekstildesign linien med speciale i filt

Som tekstildesigner, har jeg i mange år beskæftiget mig med former, farver og kompositioner, leg, fantasi og hvad det ellers indebærer at være kreativ. Det har givet mig en naturlig tilgang til at male på lærred med pensler og oliefarver. Det er I løbet af de sidste 5 år maleriet har fået min primære opmærksomhed og har vist mig nye dybder i farvernes verden. En verden jeg er blevet helt afhængig af, men som til gengæld er mig gavmild med fornyet energi.

Jeg har hentet en del inspiration fra mine rejser. Især Australien, som jeg har besøgt flere gange, har givet mig et stort indtryk med dets bløde og varme farver. Jeg arbejder oftest i serier på mindst 3 malerier, det kan både være inden for det samme motiv, som jeg bl.a. har gjort med "trævækster". Her er det det samme forlæg som er blevet gengivet i 3 forskellige billeder, hvor der er zoomet længere og længere ind. En anden serie, der har beskæftiget mig meget er "orkide abstrakt". Her er det en række fotos jeg har taget i Singapores botaniske have af orkideer. Disse skulpturelle og farverige blomster, har jeg gjort endnu mere tiltrækkende ved at gå lige nøjagtig tæt nok på, til at man stadig kan fornemme deres former når man kigger godt efter, hvor de ellers virker abstrakte ved første øjekast.

Kunst & Håndværk, Claus Bergs Gade 5A, 5000 Odense C, mobil: 2991 6839, artandcraftsodense@gmail.com www.partnerhouse.dk